Havets Folkemøde 2024 - Flipbook - Side 1
Program
Havets Folkemøde 2024
Kom til Havets Folkemøde
Lørdag den 24. august kl. 11-16 holder Danmarks Naturfredningsforening og Køge Bugt Alliancen i fællesskab
Havets Folkemøde i Strandparken i Brøndby Strand.
Havets Folkemøde bliver en spændende dag i havets og bugtens navn. Her vil være aktiviteter for både store og
små og indholdsrige debatter om fremtiden for vores fælles hav, med deltagelse af kendte profiler og ildsjæle.
I Danmark elsker vi havet, men vi passer ikke altid lige godt på det. Vores havmiljø og kystnære områder er
udfordrede af blandt andet forurening og klimaforandringer og har det lige nu rigtigt skidt. Hvordan værner
vi om de fisk, bunddyr og planter, der stadig er derude? Og hvordan får vi genoprettet balancen i havet og
genskabt det marine liv, der er forsvundet? Så vi igen kan fange fisk i vores bugt og bade med mindre fedtemøg
på vore strande.
Kom og hør, hvad vi kan gøre bedre, hver især og sammen.
Transport og parkering
Vi anbefaler, at du kommer til Havets Folkemøde på gåben, cykel eller med offentlig transport. Vi har nemlig ikke
så mange parkeringspladser at gøre godt med i Strandparken. På den måde slår du også et slag for klimaet og
CO2-regnskabet.
På den måde slår du også et slag for klimaet og CO2-regnskabet. Hvis det er nødvendigt for dig at tage bilen, kan
du parkere på parkeringspladsen ved Strandporten i Brøndby Strand. Du skal være opmærksom på, at du ikke
kan køre helt hen til Havets Folkemøde.
Offentlig transport:
Offentlig transport: Du kan tage både busser og tog til Brøndby Strand St., hvorefter du har en lille gåtur på ca.
500 meter til Strandparken.
S-tog: Linje A
Busser: Bus 13, Bus 500S og Bus 166
Mad og drikke
Du kan købe mad og drikke til Havets Folkemøde. Vi får leveret pantemballage til alle madboder af
virksomheden New Loop, så vi kan mindske mængden af affald. Der vil desuden være en vandpost, så husk at
medbringe din egen vandflaske.
Vi glæder os til en sjov og lærerig dag – og husk badetøjet, vi hopper i havet, når det officielle program er slut.